København, Danmark. Den 9/8-2018 - Zadaa - Secondhand fashion appen, som hjælper brugere med at sælge og købe tøj, der matcher deres kriterier med henblik på stil og størrelse, lancerer i Tyskland. App’en har revolutioneret reseller tøjbranchen i Norden, og har på under et år allerede over 250.000 brugere i Danmark og Finland. Dette har medført, at app’en på nuværende tidspunkt har over 1.000.000 modevarer i form af tøj, sko, tasker og andet tilbehør på dens markedsplads. Dertil har Zadaa allerede samlet over 26 millioner kroner fra investorer i Finland. App’ens ultimative løfte og mission er at garantere dens brugere seconhand tøj, der passer perfekt.
På under et år har over 50.000 danskere allerede shoppet inde på Zadaa, og nu udkommer app’en endelig i Tyskland til alle iOS og Android enheder. Iværksætter og CEO, Iiro Kormi, kom på ideen til app’en, efter flere problematiske oplevelser med online genbrugskøb. Kormi skabte Zadaa med en vision om at forbinde garderober globalt på den nemmeste og sikreste måde. Danske brugere har derfor nu mulighed for at sælge og købe tøj til og fra tyske og finske brugere med labelfri levering og garanteret forsikring på alle varer.
Vi danskere er kendte for at storshoppe i Tyskland, og nu har vi også mulighed for at købe secondhand mode fra vores tyske naboer. Ligeledes er vores modeeksport herhjemme også boomet eksponentielt over de sidste par år i resten af Europa. Det klart største marked for dansk mode er vores tyske naboer. Ifølge Deloittes årlige modeanalyse, steg væksten med otte procent fra 2015 til 2016, samtidig viser en viser en ny opgørelse fra brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, at dansk tøj årligt stiger i popularitet på det tyske marked. Det gælder, uanset om der tales om dame-, herre- eller børnetøj. ”Vi har kunne mærke en kæmpe interesse fra vores udenlandske brugere, når det kommer til køb fra danskere på Zadaa. Nogle af de populæreste mærker på appen er også de danske, og med vores labelfri levering og forsikring af alle varer, så har international salg og køb aldrig været nemmere herhjemme”, fortæller Country Manager, Sara Salim.
Med lanceringen af appen er det første gang at danske brugere via mobilen kan købe og sælge secondhand mode til og fra Tyskland. “Vi glæder os over lanceringen, og håber vi kan være med til at fremme danske mode og secondhand shopping i Tyskland”, siger Sara Salim afslutningsvis.
For yderligere informationer, kontakt venligst:
Digital Fabric ApS / Zadaa
Sara Salim - Dansk Country Manager
+45 29886963 / [email protected]
© Koodiviidakko Oy - Y-tunnus 1939962-1