Tiedotteet

Näytä tiedotekategoriat

Etusivu » Tiedotteet » Vapaa-aika » En finsk iværksætters golfcentrum tiltrækker spillere fra de nordiske lande til Polen

Sand Valley Golf & Country Club

En finsk iværksætters golfcentrum tiltrækker spillere fra de nordiske lande til Polen

Pressemeddelelse.
Udgivet: 12.05.2015 kl. 11:07
Publisher: Sand Valley Golf & Country Club

De vigtigste kunder i den ultramoderne Sand Valley Golf & Country Club er spillere fra de nordiske lande. Klubben ligger kun få minutter væk fra byen Elblag i det nordlige Polen ved Østersøkysten. På grund af den stigende efterspørgsel planlægger leder og iværksætter Antti Pohjonen at udvide centret, hvor golffeberen dog er aftaget noget i de nordiske lande.

Udenlandske spillere sætter pris på de lave priser i Sand Valley og det høje serviceniveau. Desuden er beliggenheden i Østeuropa meget favorabel. Sand Valley har gode transportforbindelser til Sverige og Finland, hvorfor stedet reklamerer stærkt for at vinde spillernes gunst.

Af udenlandske spillere kommer 95 procent fra de nordiske lande. Det er som oftest grupper fra Sverige, der finder vej til Sand Valley. For et par år siden var andelen af svenske grupper 5 procent, og i dag udgør de mere end halvdelen af de besøgende. Mere end 1000 finner besøger Sand Valley hvert år. Målet for dette år er at tiltrække besøgende fra Danmark, Norge og Tyskland.

I Polen er golf en ung sportsgren, der endnu ikke har haft et gennembrud. I landet med sine 38 millioner indbyggere er der kun 3500 golfspillere. Men det er meget sandsynligt med en stigning i de kommende år, for udviklingen i Polen skrider hastigt fremad.

 

Antti Pohjonen nyder sit arbejde

“Jeg vil ikke gå glip af en eneste dag” siger Antti Pohjonen. Den 36-årige Master of Science har ledet Sand Valley i 6 år. Regnskabsstudiet ved universitetet i Tampere og uddannelsen til kompagnichef har forberedt ham godt til virket som leder for en virksomhed.

“At drive golfforretning i Polen er meget interessant og travlt. Vores udfordringer var rekruttering af personale og bureaukratiet, men vi har løst alle problemer. Landets anderledes skattepraksisser har givet mig de fleste hovedpiner.” siger han.

Pohjonen har ved siden af arbejdet lært det polske sprog, således at samarbejdet med ansatte og partnere kan forløbe gnidningsfrit på stedet. Pohjonen er meget snakkesalig, og han taler meget gerne med de besøgende, og det giver dem følelsen af, at han virkelig tager vare på dem.

Sand Valley har en bane med 18 huller, hvor der er masser af plads til spil og udfordringer. Spillesæsonen starter som regel i marts og slutter i oktober. I de bedste år er golfbanen kun lukket i to uger.

Antti Pohjonens familie er aktivt involveret i udviklingen af Sand Valley. Hans plejefar Timo Hulkkonen har frem for alt understøttet projektet finansielt. Den samlede investering løber op i ca. 3 millioner euro, som også andre investorer ud over Anttis familie har deltaget i. Hans bror Kai Hulkkonen var ansvarlig for bygning og idekoncept.

Timo Hulkkonen er kendt fra motorsporten. Han er tidligere sponsor for Formel 1-køreren Heikki Kovalainen. Derfor finder Heikki Kovalainen Open hvert år sted i Sand Valley.

13 huse af høj kvalitet er nu klar til indflytning i regionen, der allerede er købt af spillere. Udlejningen af husene finder sted via Sand Valley. Hvert år bygges der nye huse alt efter behovet. Husene er billige sammenlignet med finske priser. Prisen pr. kvadratmeter ligger lidt over 1000 euro. Husene koster mellem 160.000 og 280.000 euro og har et gulvareal på 150 - 280 kvadratmeter. Visse huse er udstyret med en opvarmet swimmingpool i gården.

Der søges efter investorer til området. Planen er at skabe et hotelkompleks med fuld service og samtidigt opbygge Polens første golfanlæg.

Antti Pohjonen påpeger, at Polen byder på gode muligheder for virksomheder. “Her er det stadig ligesom i det vilde vesten, mens der i Finland er mange områder, der allerede er færdigbyggede. Jeg hjælper også gerne andre finske iværksættere med at vinde fodfæste her.” siger han og fortæller, at han allerede har støttet flere nystartede virksomheder.

 

Yderligere information:

Sand Valley Golf & Country Club

tlf: +48 510 222 312

antti.pohjonen@sandvalley.pl

Vedhæftede filer

media_bank_delivery_text

Mediapankki

Julkaisijan muita tiedotteita

Hae kategoriasta

Kategorian julkaisijoita

Kategorian uusimmat

ePressin asiakkaita
Trafi Radisson Blu Tellabs